Soap No. 6, Økologisk Sæbebar, 100 g - Rose, Rosmarin, Kamille

45,00 kr

Inkl. moms

Sart rosa farvet sæbe med en skøn duft fra rose, rosmarin og romersk kamille. Håndlavet vegansk sæbebar og velegnet til skånsom hånd- og kropsvask. Den plejende blanding af fedtstoffer fra økologisk rapskim og kokosolie er fugtgivende og virker beskyttende.

Sæberne ligger til tørre i seks uger, før de bliver sendt videre til dig. Tørringsperioden bidrager til et minimum af vand i sæben. Resultatet er et rent og naturligt produkt med et højt indhold af gode, koldpressede plejende olier.

Når du køber en sæbebar, undgår du unødig plastemballage, den fås derfor i en papæske eller helt uden emballage. Papæskerne er produceret i Danmark, CO2-neutrale og 100 % bionedbrydelige. Alle sæber og shampoobarer er håndlavet og håndskåret hvorved form og udseende kan variere en smule.

Indhold: 100 g 

Ingredienser: Sodium Cocoate (forsæbet kokosolie), Sodium Rapeseedate (forsæbet rapskimolie), Aqua (vand), Glycerin, Cocos Nucifera Oil (kokosolie), Brassica Campestris Seed Oil (rapskimolie), Rosmarinus Officinalis, Leaf Oil (rosmarinolie), Anthemis Nobilis Flower Oil (kamilleolie), Rosa, Damascena Flower Oil (rosenolie), Iron Oxid

Geraniol,  Citronellol, Limonene og Linalool forekommer naturligt i de ærteriske olier

  • Vegansk
  • 99% økologisk
  • 100% råvarer af naturlig oprindelse

Vi har længe prøvet forskellige sæbebarer i Balsalen, men det var først da vi prøvede sæbebarerne fra Amalies Rosalie at vi var villige til at skifte over fra den klassiske shampoo på flaske. Amalies sæbebarer skummer nemlig godt og efterlader håret rent, skinnede, velduftende og silkeblødt! Derefter besluttede vi os også for at tage flere produkter ind fra Amalie Rosalie, så du også kan prøve hendes ærlige og fantastiske produkter. 

Produceret i: Danmark

Om Amalie Rosalie
Produkterne fra Amalie Rosalie er lavet med en kærlighed til håndværket og råvarerne. Amalie har fra barnsben været vidne til, at hendes forældre i Sønderjylland eksperimenterede, udviklede og fremstillede egne cremer, sæber og salver i køkkenet. Det blev til en lille familievirksomhed med hendes mor i spidsen, hvor håndværk og kvalitet var i højsæde. Dermed sagt er hud- og kropspleje er ikke bare Amalies arbejde - det er en livsstil, som hele hendes familie og mange andre bidrager til. Det er en historie der gentager sig om en pige, der voksede op med hænderne i hudpleje og nu giver det videre til sit eget barn…

Amalies ønske er, at bidrage til, at du med god samvittighed kan smøre dig og dine kære ind i hudpleje fremstillet i Danmark med udgangspunkt i naturlige, økologiske og/eller lokale råvarer. Enkelthed er et nøgleord, fordi hun mener, at alle skal have adgang til et simpelt og naturligt valg. Amalies produkter er lavet af nøje udvalgte kvalitetsråvarer, der bidrager til, at sikre og opretholde din huds sundhed. Alle produkterne er håndlavede. Det betyder, at Amalie håndterer og blander alle råvarer selv - indimellem med hjælp fra familien. På den måde ved hun, at processen foregår efter krav og standarder hun dikterer, så resultatet bliver et ærligt og gennemsigtigt produkt lavet efter naturens forskrifter.

Amalie bekender sig til bæredygtighed fra indkøb til produkt og emballage. 100% økologi er et mål, hun arbejder henimod, men da flere råvarer endnu skal importeres fra fjerne dele af kloden, vender hun sig i lige så høj grad mod gode lokale alternativer, når det er muligt.

Dermed ikke sagt, at hun fornægter brugen af udenlandske råvarer. Det handler om at tage fornuftige valg og finde en balance, så kvaliteten altid er i top. Med et velbalanceret fokus har Amalie dermed dig og naturen i centrum og kan sige, at Amalie skaber hudplejeprodukter, der både tager hensyn til mennesket og den jord, de er skabt af.

Se hele vores udvalg af Amalie Rosalie her