{"title":"Balsalens Strik","description":"\u003ch2 dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eFra Bolivia til Balsalen - håndstrik med historie\u003c\/span\u003e\u003c\/h2\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eVores første strik er en cardigan i 100 % alpaka samt et matchende udvalg af tørklæder.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003e---\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eCardiganen er designet med et enkelt og tidløst udtryk. Den er kort i modellen, rummelig og strikket med raglanærmer, som giver en fin og afslappet pasform. Den lukkes med knapper og er tænkt som den slags cardigan, man kan tage frem igen og igen – sæson efter sæson.\u003c\/span\u003e\u003cb\u003e\u003c\/b\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eDen kommer i fire farver: en stribet variant med råhvid som base samt grå, rosa og brun.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eTørklæderne følger samme univers og kommer i stribet, brun og grå. De er store, vamsede og lækre og strikket i 100 % Alpaka\u003c\/span\u003e\u003cb\u003e\u003c\/b\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eHvorfor alpaka?\u003c\/span\u003e\u003c\/h3\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eVi har valgt alpaka, fordi det rummer alt det, vi holder af hos Balsalen. \u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eFibrene er glattere og finere end traditionel fåreuld, hvilket gør garnet utrolig blødt, let og behageligt direkte mod huden. Det isolerer fantastisk og varmer dybt, men uden nogensinde at føles tungt. Da alpaka desuden er helt fri for lanolin, er det et skånsomt og trygt valg for dig med sart hud eller uldallergi. \u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eDa der er tale om et 100 % rent naturmateriale, skal man blot være opmærksom på, at det i starten vil afgive overskydende fibre, som kan sætte sig på dit øvrige tøj.\u003c\/span\u003e\u003cb\u003e\u003c\/b\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eFor os er der en helt særlig magi ved at vide, at hver eneste maske er formet i hånden, én for én. Det rå naturmateriale og det stolte håndværk smelter sammen og giver hvert stykke strik en helt unik karakter, du kan mærke, hver gang du tager det på.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eDet er ikke tanken, at cardiganen skal være en sæsonvare, man skifter ud, når moden ændrer sig. Vi har i stedet ønsket at skabe en klassisk model, som kan følge dig år efter år.\u003c\/span\u003e\u003cb\u003e\u003c\/b\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003ch2 dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eHåndværk med betydning\u003c\/span\u003e\u003c\/h2\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eVi synes, det giver mening at vælge færre ting, men vælge dem med større omtanke. Derfor skaber vi produkter med dyb respekt for både materialerne, kvaliteten og de mennesker, der står bag.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eVores produkter bliver håndstrikket i Bolivia af dygtige lokale kvinder, hvor traditionelt håndværk og gode naturmaterialer går hånd i hånd. Fordi hvert enkelt stykke tøj er skabt af hænder og ikke af en maskine, får det sit helt eget unikke særpræg.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eMia, som står bag brandet Chola, står for vores produktion og sikrer det tætte bånd til strikkerne. For os er Fair Trade nemlig ikke bare et stempel, men en personlig relation. Mia rejser selv til Bolivia for at tjekke arbejdsforholdene og sikre, at alt foregår under ordentlige og trygge rammer. Ved at øge produktionen i Bolivia kan vi støtte endnu flere kvinder i at opnå økonomisk uafhængighed, sikre en stabil indkomst til deres familier og give deres børn en bedre fremtid.\u003c\/span\u003e\u003cb\u003e\u003c\/b\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eSkabt til at blive brugt\u003c\/span\u003e\u003c\/h3\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eDen nye cardigan og tørklæderne er skabt med netop det for øje. De skal ikke gemmes væk. De skal bruges. Over en kjole, med jeans, på en kølig sommermorgen eller som et varmt lag gennem efteråret og vinteren. \u003c\/span\u003e\u003cb\u003e\u003c\/b\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eVi håber, det bliver den slags cardigan, man får lyst til at tage på igen og igen – og som med tiden bliver en fast del af garderoben.\u003c\/span\u003e\u003cb\u003e\u003c\/b\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cem\u003eSkabt med omtanke.\u003cbr\u003e\u003c\/em\u003e\u003cem\u003eStrikket med historie.\u003cbr\u003e\u003c\/em\u003e\u003cem\u003eDesignet til at blive brugt \u003c\/em\u003e\u003cb\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/b\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003ch2 dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eVedligehold og pleje af 100 % alpaka\u003c\/span\u003e\u003c\/h2\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\" role=\"presentation\"\u003e\u003cspan\u003eLuft dit strik efter brug frem for at vaske det. Alpaka er naturligt lugtresistent og har bedst af ikke at blive vasket for ofte. \u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\" role=\"presentation\"\u003e\u003cspan\u003eVask kun ved behov, gerne i hånden i koldt eller lunkent vand.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\" role=\"presentation\"\u003e\u003cspan\u003eBrug et mildt vaskemiddel beregnet til uld – undgå skyllemiddel.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\" role=\"presentation\"\u003e\u003cspan\u003eUndgå at gnubbe, vride eller strække strikken, da det kan få fibrene til at filte eller ændre form.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\" role=\"presentation\"\u003e\u003cspan\u003ePres forsigtigt vandet ud og rul strikken i et håndklæde for at fjerne overskydende vand.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\" role=\"presentation\"\u003e\u003cspan\u003eTør liggende på et tørt håndklæde og form forsigtigt strikken, mens den er våd. Hæng den aldrig til tørre.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\" role=\"presentation\"\u003e\u003cspan\u003eUndgå tørretumbler og høj varme.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\" role=\"presentation\"\u003e\u003cspan\u003eOpbevar strikken liggende frem for på bøjle, så den ikke mister formen.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\" role=\"presentation\"\u003e\u003cspan\u003eSmå fnug og pilling er naturligt for alpaka og kan forsigtigt fjernes med en uldkam eller fnugfjerner.\u003c\/span\u003e\u003cb\u003e\u003c\/b\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eEt lille ekstra råd: Alpaka kan være meget blødt, men de fine fibre kan også være sarte. \u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp dir=\"ltr\"\u003e\u003cspan\u003eDerfor er det bedre at vaske sjældent og behandle strikken nænsomt end at forsøge at holde den \"ny\" gennem hyppig vask.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e","products":[],"url":"https:\/\/balsalen.dk\/collections\/balsalens-strik.oembed","provider":"Balsalen","version":"1.0","type":"link"}