Shampoobar, 65 g - Broccolifrøolie, Jasmin & Rose

80,00 kr

Inkl. moms

Shampoobaren med broccolifrøolie samt æterisk rose- og jasminolie fra Amalie Rosalie er vegansk og velegnet til dig med tørt/normalt hår. 

Den plejende blanding af økologisk, koldpresset broccolifrøolie og sheabutter samt d-panthenol plejer hovedbunden og tilfører håret fugt samtidig med, at det bliver vasket. De æteriske olier bidrager med en skøn blomstrende duft og virker samtidig beroliggende. Den har en pH-værdi der matcher hårets og kombinationen af gode olier gør den særligt velegnet til tørt/normalt hår og hårbund. Shampoobaren holder til ca. 40 hårvaske i skulderlangt hår - opbevar den tørt mellem hver hårvask.

Shampoobaren skummer ikke meget når du kører den rundt i hænderne. For det bedste resultat  gøres shampoobaren våd og køres direkte i vådt hår og skummes derefter op med hænderne. Vask shampooen ud efterfølgende. Det godt alternativ til den flydende shampoo, da du undgår plastikemballagen og transporten af unødig vand. Papæskerne er produceret i Danmark, CO2-neutrale og 100 % bionedbrydelige. 

Vil du gerne have din shampoobar med dig på farten, kan du købe en beholder til den her

Indhold: 65 g (svarer til ca. 40 hårvaske) 

Ingredienser: Sodium Cocoyl Isethionate, Behentrimonium Methosulfate & Cetearyl Alcohol, Cocamidopropyl Betaine, Butyrospermum Parkii Butter, D-Panthenol, Brassica Oleracea Italica, Phenoxyethanol, Rosa Damascena Flower Oil, Jasmin Grandiflorum Flower Extract, Ethylhexylglycerin, Citronellol, Geraniol, Farnesol, Benzylbenzoat, Linalool, Eugenol, Benzylalkohol, Benzylsalicylat, Isoeugenol, Limonen

Vi har længe prøvet forskellige sæbebarer i Balsalen, men det var først da vi prøvede sæbebarerne fra Amalies Rosalie at vi var villige til at skifte over fra den klassiske shampoo på flaske. Amalies sæbebarer skummer nemlig godt og efterlader håret rent, skinnede, velduftende og silkeblødt! Derefter besluttede vi os også for at tage flere produkter ind fra Amalie Rosalie, så du også kan prøve hendes ærlige og fantastiske produkter. 

Om Amalie Rosalie
Produkterne fra Amalie Rosalie er lavet med en kærlighed til håndværket og råvarerne. Amalie har fra barnsben været vidne til, at hendes forældre i Sønderjylland eksperimenterede, udviklede og fremstillede egne cremer, sæber og salver i køkkenet. Det blev til en lille familievirksomhed med hendes mor i spidsen, hvor håndværk og kvalitet var i højsæde. Dermed sagt er hud- og kropspleje er ikke bare Amalies arbejde - det er en livsstil, som hele hendes familie og mange andre bidrager til. Det er en historie der gentager sig om en pige, der voksede op med hænderne i hudpleje og nu giver det videre til sit eget barn…

Amalies ønske er, at bidrage til, at du med god samvittighed kan smøre dig og dine kære ind i hudpleje fremstillet i Danmark med udgangspunkt i naturlige, økologiske og/eller lokale råvarer. Enkelthed er et nøgleord, fordi hun mener, at alle skal have adgang til et simpelt og naturligt valg. Amalies produkter er lavet af nøje udvalgte kvalitetsråvarer, der bidrager til, at sikre og opretholde din huds sundhed. Alle produkterne er håndlavede. Det betyder, at Amalie håndterer og blander alle råvarer selv - indimellem med hjælp fra familien. På den måde ved hun, at processen foregår efter krav og standarder hun dikterer, så resultatet bliver et ærligt og gennemsigtigt produkt lavet efter naturens forskrifter.

Amalie bekender sig til bæredygtighed fra indkøb til produkt og emballage. 100% økologi er et mål, hun arbejder henimod, men da flere råvarer endnu skal importeres fra fjerne dele af kloden, vender hun sig i lige så høj grad mod gode lokale alternativer, når det er muligt.

Dermed ikke sagt, at hun fornægter brugen af udenlandske råvarer. Det handler om at tage fornuftige valg og finde en balance, så kvaliteten altid er i top. Med et velbalanceret fokus har Amalie dermed dig og naturen i centrum og kan sige, at Amalie skaber hudplejeprodukter, der både tager hensyn til mennesket og den jord, de er skabt af.

Se hele vores udvalg af Amalie Rosalie her