Økologisk Fugtserum - Hyaluronsyre, 10ml

130,00 kr

Inkl. moms

Økologisk Fugtserum – Hyaluronsyre er velegnet til alle hudtyper, også sensitiv og irriteret hud. Indeholder fugtbindende hyaluronsyre og økologisk vindruevand, der giver huden et markant fugtboost, øger elasticiteten og mindsker rødme. Resulterer i en hydreret, ensartet og spændstig hud. Anvendes mod tør, sensitiv og moden hud. Idéel imod rødme, ar, pigmentpletter, rødme, ujævn hudtone samt fine linjer og rynker.

Sådan anvendes Økologisk Fugtserum - Hyaluronsyre  
Det er hurtigt og nemt at integrere vores hyaluronserum i din hudplejerutine. Dryp blot 2-4 dråber serum fra pipetten ud i dine håndflader og massér væsken ind i ansigtet. Ønsker du også at pleje din hals og decolleté skal du bruge 6-8 dråber i alt. Naturligolies hyaluronserum har en ekstremt let og behagelig konsistens, der ikke fedter, men lynhurtigt absorberes af huden. Umiddelbart efter påføring af serummet kan du massere din foretrukne ansigtscreme og/eller ansigtsolie ind i huden. Kan bruges morgen og aften.

Tip: Bland 1 dråbe Økologisk Ansigtsolie Glød med 4 dråber Økologisk Fugtserum med Hyaluronsyre hvis huden trænger til ekstra fugt og næring.

Effekt
- Giver huden et markant fugtboost
- Fylder huden ud og giver et “plump” udseende
- Forbedrer hudens struktur og fugtniveau over tid
- Lindrer og reducerer rødme
- Bidrager til en ensartet hudtone

Alle ingredienser i økologisk fugtserum med hyaluronsyre og deres effekt 
- Økologisk Vindruevand
Mild og fugtgivende, virker lindrende og mindsker rødme

- Højmolekylær Hyaluronsyre
Trænger ned i hudens dybere lag og forbedrer hudens struktur og fugtniveau over tid. Minimerer rynker og fine linjer.

- Lavmolekylær hyaluronsyre
Indkapsler fugt og giver øjeblikkeligt huden et fugtmættet udseende.

- Hydrolite5green
Fugtgivende ingrediens udvundet af sukker, der booster virkningen fra de øvrige ingredienser og forlænger holdbarheden.

- Levulinic Acid
Plantebaseret ingrediens med antibakterielle egenskaber, der forlænger holdbarheden.

Duft: Neutral

Indhold: 30 ml 

Behov: Anti-age, Graviditet, Rødme, Tørhed, Uren hud

Hudtype: Normalt, tør, fedtet, kombineret og sensitiv 

Ingredienser: 100% naturligt og vegansk indhold / 94,1% økologisk indhold
Økologisk vindrueekstrakt 94,1%
Hydrolite5green 5,0%
Levulinic Acid 0,5%
Hyaluronsyre(høj) 0,2%
Hyaluronsyre(lav) 0,2%

INCI: Vitis Vinifera (Grape) Fruit Water, Pentylene Glycol, Levulinic Acid, Cosphaderm sodium hyaluronate low, Cosphaderm sodium hyaluronate high.

Emballage: UV-beskyttende glasflaske med pipette 

Hyaluronsyre: fugtbinderen over dem alle 
Hyaluronsyre, på engelsk ‘hyaluronic acid’ er i løbet af de seneste år gået hen og blevet et reelt buzzword inden for fugtgivende hudpleje. Og selvom “syre” er et ord, der kan lyde afskrækkende, så er hyaluronsyre ikke spor farlig – den findes faktisk allerede naturligt i vores krop og spiller en central rolle for hudens evne til at binde fugt. Af denne grund har hyaluronsyre i dag vundet indtog i et utal af hudplejeprodukter, blandt andet i diverse fugtcremer og serummer. Hyaluronsyre udgøres af sukkermolekyler (polysakkarider), som dannes naturligt i vores krop. Syren eksisterer i de biologiske strukturer i kroppen, som har brug for at være fugtede for at kunne fungere optimalt. Dette gælder blandt andet led, øjne og ikke mindst hud. Hyaluronsyre er nemlig særligt fremtrædende i vores hud, hvor den er essentiel for hudens evne til at opretholde sin fugtbalance. Hyaluronsyren binder nemlig fugten fast i huden, hvilket er med til at holde huden fast og smidig.

Hvorfor bruge økologisk fugtserum med hyaluronsyre
Med alderen falder mængden af naturligt produceret hyaluronsyre i kroppen – faktisk kan mængden af hyaluronsyre falde med hele 50%. Dette sker før eller siden for alle, men ydre faktorer såsom forening, rygning og UV-stråling kan være med til at fremskynde processen. Dette betyder at hudens evne til at holde på fugt forringes med tiden. Heldigvis kan du anvende hyaluron i din hudpleje og på denne måde selv modvirke hudens fugttab. Ved at påføre hyaluronsyre topisk på huden kan du undgå at huden mister sin spændstighed. Naturligolies Økologiske Fugtserum indeholder den perfekte mængde hyaluronsyre til at booste din huds fugtbindende evne på daglig basis. Serum med hyaluronsyre gør at din hud bedre optager den fugt du tilfører den, og du vil derfor opnå større udbytte af din fugtgivende hudpleje. 

Hvad er  hyaluronsyre lavet af? 
Hvad en given hyaluronsyre er lavet af varierer fra brand til brand. Den hyaluronsyre du finder i Naturligolies Økologiske Fugtserum er naturligvis plantebaseret og vegansk. Hyaluronsyren er udvundet af korn og soja ved naturlig fermentering og gennem fysiske rensningsprocesser. For at man kan udvinde syren til topisk brug udtrækkes den fra planten som såkaldt sodium hyaluronate. I denne form opnår hyaluronsyren en bedre evne til at trænge ind i hudens porer og ned i hudens dybere lag. Det sodium hyaluronate du finder i Økologisk Fugtserum er verificeret og godkendt af både Ecocert, Cosmos og Natrue og lever derfor op til høje standarder for grøn, miljøvenlig og bæredygtig hudpleje.

I Naturligolies Økologiske Fugtserum indgår der både højmolekylær og lavmolekylær hyaluron. De to former besidder hver især egenskaber, der er er gunstige for huden, hvorfor det var vigtigt for os at begge kom til at indgå i fugtserummet. Højmolekylær hyaluronsyre (sodium hyaluronate high) trænger ned i de dybere hudlag, hvorfra den fremmer hudens struktur og fugtniveau over tid, og på denne mindsker fine linjer og rynker. Lavmolekylær hyaluronsyre (sodium hyaluronate low) indkapsler fugt øjeblikkeligt og giver huden et fugtmættet finish. Der er derfor både kort- og langsigtede fordele ved at anvende serum med hyaluronsyre.

Om Naturligolie
Den danske hudpleje virksomhed Naturligolie, har en mission om at skabe et bæredygtige og økologiske alternativer til din hud. Naturligolie benytter rene ingredienser med fokus på gennemsigtighed - gennemsigtighed skal forståes ift indholdet af deres produkter, da det er essentielt for virksomheden, at du aldrig skal være i tvivl om hvad du smører på din hud, når du benyttet et produkt fra Naturligolie. 

Virksomheden udvælger nænsomt de mest luksuriøse planteolier fra potente planter, nødder og bær, der beskytter, plejer og nærer huden. Udover at være økologiske, er produkterne også uden duftstoffer og parfume, og derfor kan størstedelen af produkterne trygt anvendes til alle aldre og hudtyper.

Naturligolie tror på, at uraffinerede, økologiske råvarer er den ultimative luksus til huden, og vi arbejder samtidig hårdt for at holde priserne jordnære.

Vi er stolte over at forhandle de lækre produkter fra Naturligolie. En virksomhed der har fokus på ærlighed, økologi og bæredygtighed, som er 3 vigtige værdier, som vi sætter stor pris på, når det kommer til udvælgelse af produkter her i balsalen. 

Se hele vores håndplukkede udvalg af produkter fra Naturligolie her