Om Balsalen
Du finder os på: Guldsmedgade 22D, Aarhus C
Det hele startede på Frederiksgade i baggården til et af Aarhus' ældste bindingsværksbygninger.
Vi har måtte indse, at Balsalen trænger til mere plads og nye rammer, hvor vi kan vise tæpper og andre 'Balsalen-herligheder' bedre frem til jer kunder.
Tager du et kig indenfor på Guldsmedgade mødes du af hjertevarme kvinder, som brænder for at give dig en nærværende oplevelse. Her er der også masser af inspiration at hente iblandt et unikum af skønne sager. Alle varerne er nemlig særlig håndplukket af Trine. Hun vælger brands og produkter med stor kærlighed for æstetik og kvalitet. Både æstetikken og kvaliteten er nemlig med til at skabe produkter, som holder i lang tid. I Balsalen vil vi nemlig gerne sælge produkter, som bliver elsket i lang tid. Du kan også være heldig at møde vores alles lille krøltop, nemlig butikshunden Carla. Hvis ikke Carla tager en velfortjent slapper, så finder du hende være ude på finurligheder, som giver store smil med på vejen.
“Balsalen er blevet stedet, hvor et par enkelte kunder om dagen, nu er blevet til en loyal og opbakkende kundekreds fra hele landet. Hvor mine venner kommer forbi til kaffe, og hvor fantastiske kolleger er med til at skabe den stemning og atmosfære, der er helt særlig for Balsalen” - Trine
Vi brænder for mere end blot at sælge et produkt. Vi vil gerne inspirere og glæde, alle der kigger forbi - fysisk som online. Derfor deler vi også ud af alt, hvad der sker i butikken på vores Instagram, hvor du får et indblik i alt fra vores skøre idéer til butikshunden Carlas drillerier.
Kig gerne forbi, Balsalen skal allerhelst opleves i live 🤎