Dean Flowers

Vi forelskede os med det samme i de mundblæste glas, da vi så dem hos Dean Flowers. 

Designet er skabt af Henry Dean, hvor fokus primært er på enkle grundformer i forskellige farver og nuancer. Glassene er mundblæst hos glaspustere rundt om i Europa, og fremstillingsmetoden giver dem deres unikke udtryk med luftbobler, struktur og farvespil. De mundblæste glas er lavet af genbrugsglas, og hver enkelt glas er unikt. Derfor er det også vigtigt at du ved, at udtrykket på glasset på billedet kan variere med det du modtager. 

De mundblæste glas kan bruges til mange formål; som vase, opbevaringskrukke eller som en smuk lanterne med lys i.