FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Her finder du et hurtigt svar på vores ofte stillede spørgsmål. Hvis ikke du kan finde svar på det, du søger, så er du velkommen til at kontakte os direkte på mail på kundeservice@balsalen.dk, som vi besvarer inden for 3 hverdage. Eller du kan ringe på 93 30 50 06. Tlf. tid mandag-fredag kl. 10.00 - 17.00.

Om Balsalen

Har I en fysisk butik?

Ja, vores butik ligger på Guldsmedgade 22D, Aarhus C. Du er altid velkommen til at besøge os - vi vil glæde os til at se dig!

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever tekniske problemer på hjemmesiden?

Hvis du oplever tekniske problemer, bedes du kontakte os hurtigst muligt med en beskrivelse af problemet, så vi kan hjælpe dig. 

Hvordan kan jeg kontakte Balsalen?

Du kan kontakte os via e-mail på kundeservice@balsalen.dk eller telefon på 93 30 50 06. Vores tlf. tid er mandag-fredag kl. 10.00 - 17.00.

Produkter

Hvis jeg har set noget online, har I det så også i butikken?

Ja, vores onlinelager og butikslager er det samme. 

Kan jeg få yderligere information om et produkt?

Ja, hvis du har spørgsmål, der ikke besvares i produktbeskrivelsen, kan du kontakte os via e-mail eller telefon, så giver vi dig gerne flere oplysninger.

Hvordan er jeg sikker på, at jeg vælger den rigtige størrelse?

Vi har gjort os umage for at udfylde vores produkter med detaljerede produktbeskrivelser og str. guides, men hvis du har brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os, så hjælper vi gerne.

En vare er udsolgt – kommer den på lager igen?

Vi forsøger at genbestille populære varer, men kan ikke garantere, at en udsolgt vare kommer på lager igen. I Balsalen sælger vi flere unika produkter, hvor der altid kun vil være ét stk. af den pågældende vare. Du er velkommen til at kontakte os for information om specifikke produkter.

Jeg har tidligere set en vare på webshoppen, men nu er den væk? 

Det betyder sandsynligvis, at varen er udsolgt. Når en vare ikke længere er på lager, bliver den efter noget tid automatisk fjernet fra webshoppen.

Gaver

Tilbyder I gaveindpakning?

Vi tilbyder som udgangspunkt ikke gaveindpakning ved onlinekøb. Vi ville rigtig gerne pakke dine gaver ind, men oplever desværre tit, at fragthåndteringen er med til, at gavens indpakning bliver krøllet og mast i sit udseende - øv! Køber du noget online som er til gave, og vælger at afhente i butikken, kan du altid notere, at du ønsker det pakket ind. Så gør vi det gerne. 

Tilbyder I gavekort?

Ja, vi tilbyder gavekort, som kan købes i butikken eller online. Køber du et gavekort gælder det både i vores fysiske butik som online. Køb dit gavekort her.

Ordrer

Kan jeg ændre eller annullere min ordre efter bestilling?

Hvis du ønsker at ændre eller annullere din ordre, bedes du kontakte os hurtigst muligt. Vi vil gøre vores bedste for at imødekomme din forespørgsel, men hvis ordren allerede er afsendt, kan vi desværre ikke foretage ændringer.

Betalinger

Hvilke betalingsmuligheder accepterer I?

Vi accepterer forskellige betalingsmetoder, herunder Dankort, VISA, MasterCard og MobilePay.

Hvornår trækkes betalingen fra min konto?

Betalingen trækkes først fra din konto, når vi afsender din ordre.

Levering og afhentning

Hvilke lande sender i til?

Vi leverer i hele Danmark, Grønland, Færøerne, Island, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien, Portugal og Spanien. Kontakt os hvis du gerne vil have leveret til et andet land, så prøver vi at finde en løsning.

Hvor lang er leveringstiden?

Ved pakker sendt til afhentning i Danmarker den forventede leveringstid 1-3 hverdage på alle lagervarer, medmindre andet er angivet ved bestilling. Vi bestræber os på, at pakke og afsende din ordre senest den næstkommende hverdag. Du modtager en mail med tracking, så snart din pakke er afsendt. 

Hvilke fragtmuligheder tilbyder I?

I Danmark sender vi med GLS. Du vælger selv, hvordan du vil have pakken leveret, når du går til checkout.

Hvornår får jeg fri fragt?

Vi tilbyder fri fragt ved køb over 500 kr. (gælder til pakkeshop). Er din ordre under 500 kr. og skal sendes til en dansk adresse, koster fragt 49 kr. 

Bestiller du til andre lande end Danmark, er fragtprisen afhængig af det enkelte land, der skal leveres til.

Kan jeg afhente min ordre i butikken?

Ja, du kan altid vælge gratis afhentning i butikken i Aarhus. Du får besked, så snart din ordre er klar.

Returnering

Hvordan returnerer jeg en vare?

Du har altid 14 dages returret fra du modtager din pakke. Varen skal returneres i original stand og emballage. Kontakt os for at arrangere returnering. Du kan sende en mail til info@balsalen.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne her: https://balsalen.dk/pages/handelsbetingelser

Du kan læse mere om hvordan du retunerer her: https://balsalen.dk/pages/returnering-og-refundering 

Kan jeg returnere en vare købt online i butikken?

Ja, du kan returnere eller bytte varer købt online i vores fysiske butik.

Hvad gør jeg, hvis jeg modtager en defekt eller forkert vare?

Kontakt os hurtigst muligt på mail info@balsalen.dk eller på tlf. 93 30 50 06, så finder vi en løsning. 

Hvad gør jeg, hvis min vare er defekt?

For at vi kan behandle din reklamation, beder vi dig udfylde vores reklamationsformular, som du finder her https://balsalen.dk/pages/reklamtion. Du kan også kontakte os direkte på mail reklamation@balsalen.dk eller telefonnummer 93 30 50 06. Dette skal du gøre, inden du sender varen retur.