Sådan bruger du æteriske olier
Bliv klogere på æteriske olier og deres anvendelse i hverdagen. Læs med og få inspiration til, hvordan du kan bruge naturlige dufte til ro, velvære og sanselighed.
Det er nemt at lade aromaterapi blive en del af din hverdag. Du kan både bruge det i starten af dagen for at sætte stemningen for din dag eller efter en lang dag for at finde tilbage til dig selv.
Skab forskellige stemninger i hjemmets rum ved at vælge forskellige duftnoter. I Balsalen har vi både olier fra Naturligolie, Yogamood og Amalie Rosalie. Du kan både bruge det i diffuser, der står og spreder duften ud gennem fugt eller du kan bruge Amalie Rosalies lavasten, som optager olien og afgiver duften langsomt, hvilket gør det til en både æstetisk og naturlig måde at nyde aromaterapi på.
Du kan også integrere olien i dine selvplejerutiner, f.eks. i et varmt fodbad eller blandet til en hjemmelavet bodyscrub eller kropsolie.

Hvad er aromaterapi?
Aromaterapi er en metode med rødder i flere tusinde års tradition, hvor æteriske olier bruges til at støtte både fysisk og mental balance. De æteriske olier udvindes fra planter og bruges i forskellige behandlingsformer – eller i hverdagen som en sanselig måde at skabe ro eller energi.
En af de nemmeste måder at bruge aromaterapi på er med en diffuser, et varmt karbad eller et beroligende fodbad

Hvad er æteriske olier?
Æteriske olier er koncentrerede ekstrakter fra blandt andet blomster, urter, blade og bark. De er kendt for deres duft og for deres evne til at påvirke både krop og sind positivt. Olierne kan optages gennem huden eller ved indånding og finder vej til kroppen via de fine blodkar.
Æteriske olier behøver ikke være komplicerede – det handler om at finde de dufte og ritualer, der giver mening for dig. Vi håber, du har fået inspiration til at bringe lidt mere ro, nærvær og natur ind i hverdagen.